Siden sidst #19

Vores påskeplaner

Reklame for BilkaToGo

Først vil jeg gerne bare lige starte med at være træt af Corona-virus. Jeg er træt af, at vi ikke kunne komme ud at rejse, og nu vi så alligevel er hjemme, kan jeg ikke se min familie til påskehygge, jeg kan ikke se min far på hans fødselsdag, og mine nevøers konfirmationer er udsat. Jeg elsker min familie, og jeg har så meget lyst til at være sammen med dem – også i påsken!

Når det så er sagt, så bestræber jeg mig jo altid på at være positiv og fornuftig af sind, så nu tager jeg lige ja-hatten på og ser på, hvordan vi kan få det bedste ud af den her situation.

Corona har også haft noget godt med sig, for jeg har fået ekstra meget tid til at være sammen med manden min <3

Derudover har jeg haft bedre tid til at bage og lave andre ting, som jeg interesserer mig for. Desuden har vejret været sindssygt godt, så det har kaldt på gåture og morgenkaffe på terrassen 🙂

Men nu vi ikke kan se vores familier, hvad gør vi så i forhold til påsken?

At handle ansvarligt og sikkert
Som statsministeren nævnte på pressemødet i går, er der desværre eksempler på folk, der begynder at slække lidt på forholdsreglerne. Folk har jo lyst til at mødes her i påsken, og man vil så gerne holde påskefrokost. Vi synes dog, det er vigtigt, at vi hver især gør vores for at udvise samfundssind. Som vi også tidligere har nævnt, er vi jo ikke selv i risikozonen, men det er Michaels mor og Kathrines farmor for eksempel, og ligeledes er det vigtigt, at sundhedsvæsenet ikke bukker under.

Vi prioriterer derfor blandt andet at købe stort ind, så vi undgår at skulle for ofte ud i butikkerne. Med andre ord “handler” vi ansvarligt (get it?) xD

Særligt i denne tid er der mange folk, der handler på samme tid. Derfor har vi brugt BilkaToGo til vores storindkøb – hvor du altså kan bestille Bilka-varer hjemme fra din stue og afhente ved nærmeste Bilka via drive-in. Da varerne var pakket klar, fik vi en sms, og så kørte vi ud, indtastede vores mobilnummer, holdt i kø i fem minutter, og fik så fyldt vores bagagerum med varer.

Ingen kontakt var nødvendig, hele processen var så overskuelig, og det gik virkeligt schnell! Jeg sagde også til Michael, at vi med garanti kommer til at bruge det endnu mere, når vi får børn, så indkøbene kan gå hurtigt. Når Michael en dag i den nærmeste fremtid får kørekort, ville jeg endda kunne stole på ham i forhold til at handle ind, haha xD

Det koster kun 29 kr. for pakkeservicen, hvilket for os virker som en god og fair pris, når man tager i betragtning, hvor meget tid man sparer, og hvor dejligt nemt det hele er. Og samtidigt hjælper du med at undgå, at vi er for mange mennesker samlet ét sted.

Jeg bestiller varerne fra vores hjem, men Michael får lov at bære dem op ;p

Den søde, unge Bilka-medarbejder pakker varerne ned i bilen for os

Hvordan fejrer vi så påsken?
I år må påskehyggen være lig med hjemlig hygge.

Og nu vi har handlet stort ind til hele påsken, hvordan har vi så tænkt os at hygge på en god og ansvarlig måde? 😀

Vi savner at dele påsken med dem, vi holder af – så vi har været kreative:

  1. Jeg har bagt en masse kage og lavet en masse flødeboller, som vi så leverer til vores venner og familie. Vi besøger dem ikke, vi aflevererbare lækkerierne. Kathrines Cakeaway, kalder vi det 😀
  2. Vi har lavet en påskejagt til Michaels søskende med app’en Woop, hvor vi har forberedt poster på en god, lang rute med spørgsmål, der både er relateret til deres interesser og til påsken. Og i slutningen ventede vi med påskeæg til dem 😀
  3. Jeg har klippet og afleveret gækkebreve til mine elever. Jeg kommer nok til at skylde et par påskeæg, hahah xD
  4. Vi har også købt diverse alkoholiske drikkevarer med planer om at drikke os småberusede og spille med hinanden. Ægte kvalitetstid i danskerstil 😀
  5. Vi bruger tid med snoller og hinanden på sofaen.

Derudover har vi også planer om hygge over webcam med vores venner, hvor vi blandt andet har tænkt os at bruge denne side til at spille brætspil online med hinanden.

Her kan I se mine kyllinge-flødeboller, som jeg er ret stolte af 😀

Vi går rundt og forbereder forskellige påskejagts-poster til Michaels søskende

God påske – og pas på hinanden
Og til sidst vil jeg bare gerne sige god påske! 😀

Vi håber, at alle passer på sig selv – og hinanden – derude. Om I gør brug af BilkaToGo eller noget andet, synes vi klart, at der er muligheder for at komme gennem denne tid sikkert og godt, mens vi alle venter tålmodigt på, at Danmark igen kan blive et trygt sted at være, og vi igen kan nyde glæde af selskabet fra vores kære.

Hvad gør I derude for at sikre påskehyggen i denne tid? 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Men vi elsker at høre fra jer, så hvis du synes, indlægget er interessant, eller hvis du har et spørgsmål til os, så bare fyr løs! ;)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst #19