Læs vores blå bøger

Ting vi gør for et bedre parforhold #3

Hvis I ikke har fået læst de to tidligere indlæg, kan I finde dem her: Ting vi gør for et bedre parforhold #1 og Ting vi gør for et bedre parforhold #2.

Den her kommer rimeligt meget i forlængelse af #2. Den handler på en måde om kærlighedssproget ‘berøring’, men der er faktisk meget mere til denne end som så.

Det, vi gør, er, at vi krammer afsindigt meget. Vi krammer selvfølgelig ‘Hej!’ og ‘Farvel’, men vi krammer også, når vi går forbi hinanden og nogle gange endda også, mens vi børster tænder. Jeg ved ikke, om putning tæller her, men jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end at det gør, og det bruger vi også meget tid på. Det sker også, at jeg bruger krammet som en ‘Undskyld, jeg var uretfærdig, men jeg har ikke lige lyst til at tale om det’ undskyldning, men så er det også ekstra langt og godt.

Det er nok lidt ‘kæresteklamt’ og lidt ‘basic’, og for mange vil det nok også være for meget, but stay with me, for jeg har lavet lidt research på, hvorfor det er så godt!

7 fordele ved kram

  1. Det stimulerer udskillelsen af oxytoxin og dopamin, som gør, at man føler sig gladere og mere fyldt med kærlighed.
  2. Det lindrer smerte.
  3. Det øger selvværdet. Berøring generelt er meget kraftfuld i at opbygge selvværd.
  4. Det øger ilttilførslen til hjertet, som i sidste ende gør, at kram mindsker risikoen for hjerteanfald! Say what!
  5. Det beroliger nervesystemet og gør os mindre stressede.
  6. Det styrker immunforsvaret.
  7. Det styrker båndet mellem parterne, hvilket også giver en større sikkerhed i parforholdet og en større fornemmelse af at føle sig elsket.

At få frigivet stoffer, der generelt gør, at man føler sig gladere, er selvfølgelig et kæmpe plus i parforholdet! Men også at vi er mindre syge, har et stærkere bånd, bedre selvværd og er mindre stressede er kæmpe faktorer i, at vi er glade i vores parforhold!

Dog siges det, at det kun er ved at kramme en, du elsker, i 20 sekunder eller mere, at du får alle fordelene. Men f.eks. kan det at kramme en pude virke ligeså beroligende som at kramme et menneske xD

Kram er faktisk også fuldstændig essentielle i ens opvækst. Selv hvis et barn får alt den rigtige næring, så vokser barnet ikke rigtigt, hvis det ikke får kram og lignende tæthed. Er det f.eks. ikke tankevækkende, at et barn bliver mere intelligent af at få flere kram? Og for Michael, som ikke har været vant til så meget krammeri i sin barndom, giver det også mening, at han har døjet med lavt selvværd, nu hvor vi ved, at kram fra ens barndom (eller mangel på samme) stadig er indlejret i vores nervesystemer og vores celler (!) som voksne.

Michaels familie blev da også lidt overrumplede, da jeg kom hjem til dem, som det krammemonster jeg er, og krammede dem alle sammen. Nu er de til gengæld glade for det, haha xD

Michael har også reflekteret over, at han nok aldrig sådan rigtig rigtig har krammet nogen før mig. Han har gjort det for at være høflig, og fordi det var det, man gjorde. Nu krammer han i højere grad, fordi det faktisk er dejligt. Og nå ja, så skal det da nævnes, at de mange kram måske også er en stor del af grunden til, at Michael nu er langt mere selvsikker.

Der er rigtig mange fordele ved kram, og jeg vil klart anbefale jer at læse mere om det, hvis I er interesseret. Det her var bare en hurtig oversigt og uden alle de videnskabelige forklaringer.

Vi har brug for kram for at overleve
Virginia Satir, en anerkendt familieterapeut, har sagt: “Vi har brug for fire kram om dagen for at overleve. Vi har brug for otte kram om dagen for vedligeholdelse. Vi har brug for tolv kram om dagen for at vokse.”

Det er virkeligt mange kram! Så jeg kan ikke sige andet end “Grib din partner, din ven, din mor eller far, din chef eller i det mindste en pude, og giv så et kæmpemæssigt kram! “<3

Vi har faktisk fundet det her mega fede tøj, som er skabt til at kramme i. Vi overvejer stærkt at investere i det, bare så vi kan kramme endnu mere <3

Hvad siger I – kan man kramme for meget? Og er I vokset op med kram? 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Men vi elsker at høre fra jer, så hvis du synes, indlægget er interessant, eller hvis du har et spørgsmål til os, så bare fyr løs! ;)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læs vores blå bøger