Vi har fået barn!

Ja, du læste overskriften rigtigt! Vi har fået et barn. Helt uden bleskift, søvnløse nætter, ømme bryster eller strækmærker på Kathrines mave.

Han hedder Caleb, kommer fra Indien og går i 6. klasse.

Billede af Caleb

Eller mere korrekt sagt så er vi begyndt at sponsorere ham, så han har råd til at fortsætte med sin skolegang.

Idéen til det kom fra lederen af Den Danske Hjælpefond, som havde fulgt os på tv og skrev til os for at høre, om det var noget for os. Det tog os ca. nul betænkningstid at nå frem til, at det ville vi rigtig gerne støtte op om. Vi havde selv haft tanken før, men aldrig ageret på det.

Vi har altid støttet, når der har været indsamlinger i forbindelse med nødhjælp og velgørenhed, men vi har aldrig tilmeldt os en ting, som vi betaler fast til hver måned. Det har altid været vildt svært at beslutte sig, for der er så mange organisationer, som har brug for hjælp.

Nu valgte vi så Den Danske Hjælpefond, men det gav os endnu en svær beslutning om, hvilket barn vi ville hjælpe. Vi endte med at vælge Caleb, fordi han var en af de ældre børn, og vi tænkte, at de måske godt kunne blive glemt blandt de andre yngre børn, og derudover havde han mistet sin sponsor, så vi syntes, det var synd, hvis en god start ikke blev ført til vejs ende.

Vi støtter altså nu Caleb med sin uddannelse, og uddannelse har jo også en lidt særlig plads i især mit hjerte. Som folkeskolelærer ser jeg dagligt hvor stor betydning, skolen kan have for det enkelte barn. Og især for en som Caleb, hvis forældre ikke kan få fast arbejde, fordi de ikke selv har en uddannelse, kan det betyde alting. De gør alt, hvad de kan for at sikre deres barn en bedre tilværelse end dem selv.

Så vi håber selvfølgelig for vores Caleb, at han med vores støtte kan bryde den sociale arv, få sig en fin uddannelse og et fast arbejde. Måske en dag han også kan støtte sin far og mor eller gøre en forskel her i verden.

Michael brød jo også den sociale arv, hvilket i høj grad var på grund af det danske uddannelsessystem, så for ham betyder det ligeledes meget at støtte børns uddannelse.

Der er breeeeev!
Ikke helt det samme som på ‘Paradise Hotel’, men meget mere betydningsfuldt.

Vi udveksler breve med vores sponsor-søn, og i hans første brev til os fortalte han, at han går i 7. klasse. Det var lidt spøjst, syntes vi, da vi først havde fået at vide, han gik i 6. klasse. Men Den Danske Hjælpefond forklarede os, at han skrev det, fordi at posten, ifølge Caleb, jo ikke kunne nå hele vejen til Danmark på to måneder, som var den tid, der var til, at han skulle begynde i 7. klasse. Vi synes, det er så sødt og betænksomt, men også helt vildt at tænke på.

At udveksle breve med sit sponsorbarn, synes vi, er en genial idé. Det giver barnet en større forståelse for, hvad det er for nogle mennesker, der har penge nok til, og vælger at bruge sine penge på, at de kan gå i skole. For os som sponsorer giver det også god mening, fordi vi får en tilknytning til og ser en fremgang i det, vi “investerer” i.

Begge parter får meget for de få penge
Det er så få penge, som vi betaler til det om måneden, men det gør forhåbentligt en kæmpe forskel for Caleb. Det føles rigtig godt at vide, at han nu har en chance i livet for at blive til noget. Det fede ved Den Danske Hjælpefond er derudover, at det er en frivillig organisation, hvor pengene går ubeskåret til at støtte vores barn. Det giver også lidt ro i sjælen, nu der har været så meget om “griske hjælpeorganisationer”.

Selvom Caleb jo ikke er vores rigtige søn (Say Whaaaat?!?), så er det jo ikke så langt fra vores fælles drømme om fremtiden og børn. Så på en måde har vi tyvstartet lidt! 😉

(For en god ordens skyld skal det siges, at dette indlæg ikke er sponsoreret – vi ville bare gerne støtte en god sag)