Skal vi have børn?

Vores nytårsforsæt

Første indlæg for 2019 må nødvendigvis handle om vores nytårsforsæt, og dem har vi det lidt forskelligt med 😉

Ting vi som par gerne vil opnå i 2019:

  1. Finde ny bolig. Vi vil gerne have vores ‘egen’ bolig, som vi har valgt sammen, og endnu vigtigere har vi brug for mere plads.
  2. Gennemføre Crash Bash på vores PlayStation 2. Det er en hård kamp for os – status lige nu er, at vi har gennemført 47 %.
  3. Lave flere videoer. Vi har det meget sjovt med at lave videoer, så vi vil nok eksperimentere lidt mere med det i 2019.
  4. Besøge minimum ét land, som ingen af os har besøgt før. Vi har ikke lagt nogle rejseplaner for 2019 endnu, men vi regner i hvert fald med at rejse udenlands til sommer.
  5. Vinde prisen for “Årets Bedste Par 2018” ved Reality Awards. Ceremonien løber af stablen d. 11. januar, og vi skal da gerne indrømme, at vi ville blive ret glade for den titel. Vi synes selv, vi fortjener den 😉

Michaels nytårsforsæt:

  1. Stille op til DHL Stafetten. Michael var med for første gang i 2017, men en dårlig hofte gjorde, han ikke kunne stille op i 2018, så hans mål er at træne sig op til at kunne løbe 5 km og tage revanche i efteråret.
  2. Se flere film. Michael så kun 25 film i 2018, hvilket er det klart laveste niveau for ham nogensinde. Tiden blev selvfølgelig godt brugt på andre ting, men alligevel vil han bestræbe mig på at få set lidt flere film fremadrettet.
  3. Komme under de 90 kg. Julen har været lidt for god ved Michael, og han vil arbejde på endelig at komme under de 90 kg igen i 2019.
  4. Ikke købe morgenmad i 7eleven. Det er bare en meget dyr og dårlig vane, så no more! 😛
  5. Lave et nyt stand-up set. Michael vil gerne begynde at optræde igen – og det skal da selvfølgelig handle om hans liv som en gift mand.

Kathrines tanker om nytårsforsæt:
Kathrine har det lidt ambivalent med nytårsforsæt. Det er ikke fordi, hun ikke synes, det giver mening at sætte mål for sig selv, for det gør hun! Men hun har det lidt svært med nytårsforsæt, og nok især at dele dem med andre. Som I hørte på tv, tror Kathrine meget på videnskaben, bl.a. var det også derfor, hun meldte sig i første omgang, og det er også derfor, at hun ikke har lyst til at dele sin mål. Kathrine er nemlig stødt på en artikel, der forklarer, at dem, som deler deres mål med andre, får den samme “belønning” af hjernen, som man får, når man opnår sine mål. Derfor mangler man motivationen til rent faktisk at fuldføre dem.

Hvordan har I det med nytårsforsæt? Er de kliché, meningsløse, eller giver de god mening for jer?

8 kommentarer

  • Rikke

    Nytårsfortsæt!? 😉 Jeg har det lidt blandet med det. Jeg har i flere år sat mig det nytårsfortsæt at jeg skal tabe mig, det er ikke lykkedes og derfor er det for mig et nederlag. Noget jeg skammer mig over og noget der stresser mig. Men jeg holder fast i at lave nytårsfortsæt i den forstand at jeg ALTID på første side i min kalender, skriver 10 steder jeg i årets løb vil besøge/opleve, det fungere tilgengæld utrolig godt.

    I har min stemme, som årets par <3 og vinder i ikke, så er i stadig årets par i min optik! 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rikke

      Jeg kan rigtig godt relatere til det første nytårsforsæt, du nævner. Det går bedre nogle år, men mange af årene er det desværre ikke gået helt så godt. Men jeg bliver ved med at have det som mål i hvert fald. Med hensyn til det andet, så synes jeg, det lyder som en rigtig god idé, og jeg er glad for at høre, det fungerer godt for dig 😀

      Haha, tak! Vi krydser fingre, men ellers går det nok også ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit

    I er helt sikkert
    Årets Par 2018
    I er fantastiske og passer så godt sammen
    Er vilde med jer og Godt Nytår til jer 🍾🥂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Grethe Drejø

    I er så søde og sjove, i er helt specielle og gode for hinanden ❤️
    Jeg har haft det samme nytårsfortsæt de sidste 10 år, jeg vil være den bedste udgave af mig, jeg vil forsøge at være det bedste menneske jeg kan… Jeg vil grine mere og højere, jeg vil aldrig lade nogen tvivle på min kærlighed, jeg vil elske mere mere og blive bedre til at le af mine egne fejl…
    Alt godt til jer i 2019❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Grethe

      Det er et helt utroligt godt nytårsforsæt, som jeg egentlig synes, vi alle bør have! Og mange tak for de mega søde ord ❤️

      Godt nytår!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg har skrevet det før og skriver det igen… Jeg er tosset med jer to og i kan være sikre på min stemme som årers par.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rikke

      Mange tak ❤️. Man kan desværre ikke stemme til denne kategori, da det er en jury, som afgør det, men vi sætter i dén grad pris på din opbakning 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal vi have børn?