Gift ved første blik-deltager: Ægteskabet er hverken helligt eller ukrænkeligt

Jeg blev gift med en kvinde, jeg aldrig havde mødt før, på åben skærm.

Vielsen indgik som en del af DR-programmet ”Gift ved første blik”, hvilket betød, at hele Danmark fik lov at se med under det mest nervøse øjeblik i mit liv, og hvordan det efterfølgende udspillede sig mellem mig og den fremmede kvinde, jeg var blevet matchet med af en række eksperter på baggrund af vores værdier, interesser og kommunikation.

Det var langtfra et normalt vielsesritual, men det gjorde ikke vielsen mindre betydningsfuld for mig. Det bør alligevel ikke være et mål for nogen, at deres vielse skal have samme betydning som nogle andres. Derimod bør det udelukkende handle om det helt unikke bånd, I som kommende ægtepar indgår.

For mit vedkommende gik jeg ind til eksperimentet, som var det et faktisk ægteskab, i den forstand at jeg dedikerede mig til at arbejde hårdt på vores forhold og på at udvikle samt berige min partners fremtid, sådan som jeg håbede, hun også ville kunne gøre for mig.

Som det hører eksperimentet til, skulle vi efter fem uger tilkendegive over for hinanden, om vi havde lyst til at forblive gift eller ej. Vi valgte at fortsætte ægteskabet.

Succeshistorien stopper imidlertid ikke der, for jeg er siden flyttet permanent ind hos min hustru, Kathrine, i Silkeborg. Vi er også lige nu på jagt efter en ejerlejlighed og har allerede lagt planer for børn i fremtiden.

Dette, tænker jeg, kan kun betragtes som en lykkelig historie, og jeg mener selv, at mit ægteskab er meget smukt.

Dog er der mange kristne, der mener, at programmet medvirker til at udvande ægteskabet som institution.

Kritikken lyder blandt andet på, at når to fremmede mennesker vies, må deres løfter til hinanden nødvendigvis være tomme og værdiløse. Et såkaldt arrangeret ægteskab, som deltagerne i ’Gift ved første blik’ indgår i, ses med andre ord som en forurettelse mod ægteskabets hellighed og ukrænkelighed.

Endvidere er der kritiske røster mod udnyttelsen af den ægteskabelige institution i et underholdningsøjemed.

De kristne kritikere har sikkert også set det som en fornærmelse, da Kathrine og jeg blev gift en gang mere i programmet under musikfestivalen Northside til en ’for sjov’-ceremoni med kætterske undertoner og folk i dæmonkostumer blandt gæsterne.

Men hvorfor skal nogen overhovedet gøre sig til dommere over andre menneskers ægteskab – og i øvrigt deres frie vilje?

Det er her ligegyldigt, om vi snakker ’Gift ved første blik’ eller reelt arrangerede ægteskaber mellem to villige parter, som man kender det fra andre kulturer.

I begge tilfælde er det ærgerligt, hvis man forkaster et ægteskab, der er indgået mellem to kærlighedsparate mennesker, uanset om de har mødt hinanden før eller ej.

Selv om jeg ikke havde mødt Kathrine før, var mine løfter i hvert fald ikke tomme, men derimod fulde af oprigtighed, håb og velvilje.

Det skal med det samme siges, at jeg ikke er modstander af troende kristne, som værdsætter og får en speciel værdi ud af den religiøse overbygning på et ægteskab.

Imidlertid må vi også erkende, at ægteskabet brydes i halvdelen af alle tilfælde i Danmark, hvorfor det under alle omstændigheder ikke synes rigtigt at betragte det som en hellig og ukrænkelig institution.

Jeg tror ikke – eller håber i hvert fald ikke – at der inden for kristendommen eller andre religioner findes en forestilling om mennesket som værende et uforanderligt og ufejlbarligt væsen.

Selvfølgelig kan vi ændre os, og selvfølgelig kan vi have giftet os ’forkert’. Det skal der være plads til, for mennesker skal have lov til at følge deres hjerter og springe ud i den smukke tosomhed, som ægteskabet uden tvivl er, selv hvis det kan ende med at slå fejl.

Ægteskabet, må vi indrømme, er nemlig også hårdt arbejde, og jeg føler, at hvis ’Gift ved første blik’ har et budskab, så må det være, at der ikke findes den eneste ene derude, som du bare mangler at finde.

Derimod er den eneste ene noget, som du skaber, uden at det nødvendigvis altid er lige let.

Selv om man ikke helt på samme måde forpligter sig til medgang og modgang i al evig tid i ’Gift ved første blik’, er det kun med ægteskabet som den ydre ramme for eksperimentet, at der skabes en reel grobund for at teste hinandens rummelighed og tålmodighed – to kristne dyder i øvrigt.

Eksperimentet ville aldrig fungere uden denne ramme. Derfor synes jeg heller ikke, det er på sin plads at anklage programmet for at udnytte ægteskabet som et underholdningsmiddel.

Kathrine og jeg var ikke endt sammen, hvis det ikke var for ’Gift ved første blik’. Hvis der er en religiøs tro, der er imod, at vi blev gift sådan, så er det en tro, der er imod lykke, kærlighed og åbenhed, som jeg ser det.

Du ved aldrig, hvor lykken kommer fra – måske kommer den fra et tv-program.