Ting vi gør for et bedre parforhold #2

Læs vores blå bøger

I forbindelse med nedpakning og oppakning, fandt vi vores blå bøger frem – og vi syntes, det var så sjovt og interessant at læse dem efter alle disse år, at vi fik lyst til også at dele dem med jer 😀

Michael har både en fra folkeskole og gymnasiet, mens Kathrine har en fra sin efterskoletid.

Kathrines blå bog fra efterskolen

Værelse: 10

Kælenavn: Pappi

Førstehåndsindtryk: Hyper og overglad! Højrøstet og smilende.

Særlige kendetegn: Bong-krøller, smiler altid.

Interesser: Hendes kæreste;), yoga, tøj og make-up, bruge penge

Kæreste(r): Først Anton. Senere Simon K. P. Nu: Sebastian (Du har haft travlt hva? :))

Motto(er): Ej, kom nu, sig det nu, Line! Så fortæller jeg også en hemmelighed! (helt sikkert :))

Største bommert(er): Hmm… Vi kan ikke nænne at røbe nogle af dem, selvom der er nok at tage af (var dét det??)

Gode vaner: God til at komme op om morgenen, og har samtidig tålmodighed til at vække Line (TAK!!)

Dårlige vaner: Man kan til gengæld alrig vide, hvornår man bliver vækket med en vandpistol eller et kamera med blitz! Render næsten nøgen rundt på værelset.

Succesoplevelse: Nok først og fremmest at have fået Sebastian til kæreste. Fik lokket sin far til at købe skønhedsprodukter til hende for 500 kr. (hvem sagde forkælet?)

Råd: Bare tro på dig selv. Tro kan flytte bjerge. Brug tandtråd, og tænk engang imellem over, hvad du siger, før du siger noget dumt… (Du ved vist godt, hvad vi mener :))

Værelset sidste ord: Tak for et super fedt år! Det har jo ikke altid været lige nemt, men vi synes, du er ved at være tilbage til dit gamle jeg, og det er vi rigtig glade for.

Michaels blå bog fra folkeskolen

Også kaldt: Michael.

Ord, der beskriver ham: Vellidt, sjov og energisk.

3 ting han ville tage med på en øde ø: Hans TV, hans computer og pizza.

Har fra skolen datet: Ingen, men Michael begyndte jo også først på Møllevangsskolen i slutningen af 5. klasse, så pigerne har kun haft lidt over 4 år til at score ham, hvilket tilsyneladende ikke har været nok.

Kendt for: Sin unikke stil. Ses især på hans valg af jakker og sko. Derudover er han også kendt for sine utroligt overvældende bevægelser på dansegulvet.

Største bommerter: Michael har blandt andet været danser i hans egen version af en musikvideo til sangen ‘I Get Around’ med The Beach Boys. Michael drak også engang en hel masse øl, og fandt så en tilfældig ung pige nede på Banegården, som han så forgæves prøvede at score, i ca. en time, selvom hun havde formået at forklare Michael, at hun sad og ventede på sin kæreste.

Kendte udtryk: “tss…”, “oh-yeah”.

Værste vane: Somme tider kan Michael godt finde på at komme med nogle utroligt dårlige jokes.

Drømmekvinde: Alle lyshårede piger på banegården, som sidder og venter på deres kærester.

Motto: “Vær dig selv, i stedet for at efterligne andre”.

Fremtidsdrøm: Michael vil have et job som arkæolog og studere om alverdens guder.

Michaels blå bog fra gymnasiet

Kælenavn: Thingyman, Micheil, Clergyman, DJ Polymerase Chain Reaction, Chingy

Udvikling: På første skoledag trådte en hiphopper fra 8210 ind i klasseværelset. Michael var her en stille dreng, der virkede lidt nørdet. At han var nørdet viste sig at holde stik, men stille kan man ikke kalde Michael. Michael er altid at høre – især til fester. Michael har nogle autistiske træk, da han har en fantastisk hukommelse. Det og hans kloge hoved har ført Michael gennem gymnaiset med virkelige gode resultater. I 3.g. er indsatsen dog blevet mere menneskelig, og Michaels tid går nu også med at spille poker.

Her finder man oftest: I Hammel hvor han bor.

Gode/dårlige sider: Michael bliver ofte usandsynlig stiv til fester. Det kan her sommetider være svært for ham at styre sig, hvilket har resulteret i nogle sjove og mindre sjove episoder. Michaels stil indeholder diverse børne accessories, og han drikker uanede mængder saft. Michael har haft mange diskussioner om udtalen af forskellige ord, f.eks. “humor”. Både i disse og i andre sammenhænge har Michael en tendens til at blive alt for engageret i ligegyldige samtaler. Ikke kun i diskussionerne med drengene fra klassen, men også i andre sammenhænge, har Michael vist sig at være en stærk person, der har haft gå-på-mod trods modgang.

Mest sagt: “Ik’ sig det var i fredags, vel!?”, “Jeg er ikke seriøs længere”, “Oh my god”, “Whaaat?”

Scoringer: Michael har en forkærlighed for blondiner, hvor Scarlett Johansson er en af favoritterne!

Sjove historier: Michael gik engang hjem fra et sold, fordi han var frustreret over, at folk ødelagde hans ballonkrans. Den havde han brugt en time på at lave, så det var bestemt ikke sjovt, da den pludselig var væk – specielt ikke i Michaels tilstand. Til forfesten til det første sold troede han, at han skar et bord over bare ved hjælp af sine hænder – godt gået, Michael!

Personen i tre ord: Klæbehjerne, sangglad, entertainer.

Fremtid: Inden længe debuterer Michael med et hit som dansk topsanger eller ABBA cover sanger. Som en nebengeschäftnis spiller Michael stadig poker. Hvis alt dette skulle glippe, bliver han arkæolog.

Huskes for: De mange gange han har formået at gå kold til fester, sit grønne bræk (til et sold), sine Jeans with Attitude og de uanede mængder af saftevandsindtag. Michaels evne til at huske alting ordret skal selvfølgelig også nævnes.

Klassens råd: Bliv seriøs igen.

Vores tanker
Kathrine lægger mærke til, at hun åbenbart ikke har ændret sig så meget, haha xD. Hun er stadig meget glad og meget lidt blufærdig. Ligesom hun før GVFB havde datet meget, nåede hun også en del dengang tilbage i efterskoletiden. Heldigvis fejler hendes selvtillid ingenting i dag, og det er nu ret dejligt 😉

Michael bider mærke i, at han i hvert fald ikke blev arkæolog, som hans klassekammerater fra både folkeskolen og gymnasiet spåede. Og så er det lidt sødt og sjovt at læse, hvordan hans klassekammerater forsøgte at træde udenom, at Michael ikke liiige havde så meget held med damerne dengang, haha. Ellers kan han nikke meget genkendende til alle beskrivelserne, der også i høj grad gør sig gældende i dag – nørdet, sangglad og glad for at fortælle “dårlige jokes” 😀

De to største punkter, hvor Michael har ændret sig, er tøjstilen, som nu er lidt mindre pinlig nu om dage, og så selvfølgelig kærlighedslivet 😉

__________________

I kan også følge os på Instagram:

@kathrine_gvfb og @michaelharders.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Men vi elsker at høre fra jer, så hvis du synes, indlægget er interessant, eller hvis du har et spørgsmål til os, så bare fyr løs! ;)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting vi gør for et bedre parforhold #2