Ting vi gør for et bedre parforhold #1
Vi ligger ofte sådan her, når vi har vores ‘seriøse snakke’.
Parforhold er skønt, faktisk det bedste, hvis man spørger os. Men det er også arbejde og kompromisser. Jeg vil hermed starte en lille serie med ting, Michael og jeg gør, som bidrager positivt til vores forhold. Jeg håber, I kan lide dette personlige indblik i vores parforhold 🙂
Den, jeg har med i dag, har vi kort berørt tidligere, men den er måske nok bare den allervigtigste, og så vil jeg også gerne give et rigtigt eksempel fra vores parforhold. Det er en anerkendt teknik til at blive bedre til at kommunikere, og det er en, vi først blev introduceret til af psykolog Mette fra ‘Gift ved første blik’, og senere fik vi en mere uddybet forklaring til et forebyggende parforholdskursus.
Jeg har nedenunder selv forsøgt at forklare teknikken, men hvis I gerne vil læse mere, kan I klikke her og læse under punkt nummer 4.
Tale-lytte tid
Som alle andre par har vi uenigheder. Vi kommer til at såre hinanden, og der opstår misforståelser. Det kan man ikke komme udenom, sådan er det bare, når der er to eller flere mennesker sammen. Men der er en god grund til, at vi endnu ikke har haft et “skænderi”. Vi bruger tale-lytte tid.
Her er der en, som taler, og en som lytter, og så bytter man roller løbende efter behov. Som regel er det den med noget på hjerte, der starter som taler.
For at teknikken virker, er der nogle regler, man skal følge i begge roller:
Taleren:
- Skal kommunikere sine følelser, ikke anklage. Derfor bør man som taler starte sætninger med ‘Jeg føler…’ – og indsæt herefter den følelse, du har.
- Skal formulere sig i korte sætninger for at give lytteren en mulighed for at bearbejde det, det bliver sagt, og fortælle det tilbage til taleren.
- Må gerne tage tænkepauser til at mærke efter og formulere sig korrekt. Lytteren kan ikke selv tage ordet.
Lytteren :
- Skal kun have fokus på at forstå, hvad den anden gerne vil kommunikere.
- Skal fortælle tilbage, med sine egne ord, hvad denne har hørt og forstået.
- Må ikke komme med modargumenter eller fortælle sin side af sagen, før denne bliver til taler.
- Må gerne gøre taleren opmærksom på det, hvis sætningerne bliver for lange, eller hvis man ikke fik fat i pointen.
Hvordan kan man anvende teknikken i praksis?
Da vi først begyndte at bruge teknikken, havde vi en bamse, som symboliserede, hvem der var taler. Og det var først, når bamsen blev givet videre, at den anden måtte fortælle om sine følelser og forklare om sin oplevelse af en situation.
Det er dog vigtigt, at begge parter får taletid, og at man holder sig til ét emne af gangen, så lytteren ikke bliver alt for presset.
I starten var det meget kunstigt for os at tale på denne måde, det føltes påtaget og uautentisk. Men det, der kommer ud af det, er reelt en dybere forståelse af hinanden, også selvom samtalen virker opstillet, føles det godt at blive forstået.
Med tiden kunne vi så løsne op for rammerne. F.eks. bruger vi ikke længere bamsen eller de fysiske tale-lytte kort, vi fik til parforholdskurset, og vi fortæller ikke længere altid tilbage, men vælger at gøre det her og der for at sikre kommunikationen og undgå misforståelser.
Et eksempel fra vores parforhold
Her får I et eksempel fra vores eget parforhold – en rigtig diskussion vi har haft, hvor vi brugte tale-lytte teknikken.
Taler (Kathrine): Jeg blev rigtig ked af det, da du ikke overholdt vores aftale om, at vi skulle spille det her escape room-brætspil, som jeg havde glædet mig meget til. Jeg havde virkeligt glædet mig, og nu føler jeg, at det måske slet ikke var så vigtigt for dig. Eller måske endda, at du var ligeglad med, at det er vigtigt for mig.
Lytter (Michael): Du er ked af det nu, fordi jeg ikke overholdt vores aftale, og det giver dig en følelse af, at jeg er ligeglad med ting, der er vigtige for dig.
Her er det virkelig vigtigt, at lytteren ikke går i forsvarsposition og begynder at forklare sig, eller sige at den anden tager fejl. Når taleren så er færdig, byttes der roller, og den, der før lyttede, må nu fortælle om sin oplevelse af situationen.
Taler (Michael): Jeg har bare virkelig været træt efter arbejde de her dage, hvor vi har haft rigtig travlt. Jeg har slet ikke kunne overskue at skulle spille så krævende et spil som et escape room-brætspil.
Lytter (Kathrine): Du har været rigtig træt efter arbejde, så det har virket uoverskueligt for dig at skulle spille ‘Escape Room’.
Taler (Michael): Jeg har også haft en oplevelse af, at du har sagt ‘ja’, når jeg har foreslået at se tv-serier, så jeg troede, at du var okay med det.
Lytter (Kathrine): Eftersom jeg har sagt ‘ja’, når du har foreslået en anden aktivitet, har du slet ikke vidst, at jeg faktisk var ked af det, når vi ikke spillede spillet.
Her ser I, at Michael deler sine pointer op i to korte sætninger, så jeg har mulighed for at holde fast i hans pointer.
På nuværende tidspunkt, er det gået op for mig, at Michael faktisk slet ikke har haft til intention ikke at overholde vores aftale, og at jeg bare kunne have italesat, at vi ikke spillede brætspil. Det er ikke sikkert, at Michael havde haft overskuddet til at spille, men så ville jeg have sluppet for at spekulere på, hvorfor han ikke ville spille.
Det handler ikke om at få ret
Det er ikke meningen, at der skal opnås en konklusion om, hvem der har ret. Det er simpelthen bare meningen, at der skal opnås en forståelse for den andens oplevelse af situationen. Det er jo aldrig meningen, at man vil såre sin partner med fuldt overlæg, håber jeg, men det kan man komme til, helt uden at man ved det. Derfor kan det være ret givende at lytte til, hvad ens partner føler og tænker om en situation, selvom det aldrig var intentionen at såre.
Hvad tænker I om denne her måde at håndtere en ‘konflikt’ på? Kendte I allerede teknikken?
Ja, jeg kender det godt 🙂 Det hedder også Imagoterapi, hvis man vil læse mere om det.
Super fantastisk både at lytte ordentligt – og blive lyttet til. Og så skønt, at I praktiserer det – flot gået.
Kan også anbefale bogen Det levende Parforhold.