3xBeliggenhed: Det I ikke så på tv!

Se vores børnebilleder! Og vores baby!

Baby-Kathrine på venstre side – og Baby-Michael på højre side 😀

Vi tager lige en tur ned af memory lane. Vi har tidligere delt billeder fra vores unge dage. Både fra gymnasietiden og tiden efter. Nu har vi så fundet nogle endnu ældre billeder frem fra gemmerne 😀

Michael blev født på en dejlig dansk sommerdag den 25. juli 1990. Michael er den ældste i en søskendeflok på fem. Michael blev født kl. 05:03, og fødslen tog 5 timer. Han kom ud som en halvstor baby på 4 kg og 55 cm lang. Og hans hoved var også ret stort til sådan en lille fyr! ;D Ovenfor ses han på første besøg ved mormor og morfar, hvor han er ca. 10 dage gammel.

Kathrine blev født sent om aftenen kl. 22:50 den 29. oktober 1992 som den vilde 12,5 år yngre efternøler. Hun var tredje og sidste barn i en søskendeflok på tre. Kathrine vejede 3800 gram og var 53 cm lang, og fødslen tog kun tre timer. Bagefter drak hendes forældre et lille glas rødvin for at fejre den lykkelige begivenhed xD.

Børnebilleder
Michael er her et halvt år. Det er blevet jul, og han er ret så tilfreds med sin nye traktor og sin funky sparkedragt! 😉

Da Kathrine er blot 7 månedergammel, opdager hun sin forkærlighed for kage og søde sager. Her ses hun efter sin første chokoladekiks nogensinde, og det var et kæmpehit!

Her er Michael på 7 måneder i sit birthday suit i karbad.

10 måneder efter Kathrine blev født, kunne hun allerede gå! Det er ret sejt, hvis hun selv skal sige det. Til gengæld kunne hun ikke styre sit mundvand, og hun gik derfor altid med en solid hagesmæk.

I et ømt øjeblik som 10 måneder gammel, kan Michael med lidt god vilje også godt gå for at ligne en pige. Smukke, lilla smækbukser og flotte lyse nakkekrøller. Michael slap først sutten, da han var tre år gammel, og indtil da kunne han sagtens bruge mere end en af gangen.

Da Kathrine er omkring de 2 år, lærte hun allerede om beskyttelse. Mod vejret selvfølgelig! Derfor skulle paraplyen med på potte.

Som 4-årig er Michael i Legoland med familien. Her er han på samme højde som figurerne, hvilket var lidt sejt.

Igennem sin barndom kommer Kathrine på en masse ferier. Her ses hun på ferie i Spanien, hvor hun sporter den nyeste sommermode – en spand på hovedet.

Som 6-årig begynder Michaels indre gangsta at komme frem. Her ses han foran gyngestativet, hvor han flexer sine muskler og viser sit nye smarte tøj, bl.a. en læderjakke og seje støvler PLUS hans nyeste bling-bling – en ørering!

Sidst, men ikke mindst, så skal I da have et billede fra dengang, hvor mor var dreng. Eller i hvert fald korthåret.

Hvordan ville vores baby se ud?
Og alt det her har selvfølgelig gjort os meget nysgerrige på, hvordan vores egen baby ville se ud…

Så vi prøvede en app, og her er resultatet 😀

Hvad synes I, kan vi være det bekendt? xD

4 kommentarer

  • Kiwa

    Sikke nogle skøn-herlige billeder af to søde unger;)
    Lav I da endelig et eller flere af slagsen – app-baby er mega cute:D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kiwa

      Mange tak! 😀

      Haha, det må vi hellere gøre så – på et eller andet tidspunkt i hvert fald 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    I kan bestemt være bekendt at sætte et barn eller flere i verden 🙂
    Det bliver da et smukt barn og I var selv super søde på alle billeder :_)
    Godt og sjovt indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak, Tina 😀

      Jeg må indrømme at have lavet det her indlæg har gjort mig lidt skruk 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3xBeliggenhed: Det I ikke så på tv!