Siden sidst #7

Til åbent hus i Silkeborg

Reklame for eurodan-huse

På det sidste har vi tænkt meget i, hvordan vores fremtidige bolig skal se ud. Hvor og hvordan vil vi bo? Vi har begge ti tommelfingre, så vi er ret enige om, at vi skal flytte ind i noget, som ikke har brug for en kærlig hånd, selvom vi i teorien ville elske det!

Åbent hus ved eurodan-huse
For et par uger siden skrev vi lidt generelt om vores boligtanker. Og vores drømme om ejerbolig er ikke nødvendigvis så langt ude i fremtiden, så vi researcher ivrigt på, hvad der er muligt for os at købe, og hvad der giver bedst mening. I den anledning har vi været ude og kigge på et eurodan-huse udstillingshus i udkanten af Silkeborg.

Før vi overhovedet trådte ind ad døren, var vi allerede blevet lidt småforelskede i det familievenlige område og tanken om at have en familie her eller i et lignende område.

Huset, som vi var ude for at kigge på, var et længehus på 174 m². Vi havde allerede set det på plantegningen, før vi ankom, men vi blev alligevel ret begejstrede for rumfordelingen. Der var vitterligt plads til det hele – et stort soveværelse, to børneværelser, et kontor/gamerværelse, to badeværelser, køkken-alrum, bryggers og en stor opholdsstue. Nå ja, og walk-in closet! Særdeles velegnet til gemmeleg med vores fremtidige børn 😀

Et typehus som dette er bare noget lidt andet end det lejlighedskiggeri i Aarhus, vi har haft gang i, hvor rummene er små og oftest dårligt indrettede.

Det næste, vi kiggede nærmere på, var akustikken. En sød kollega havde rådet Kathrine til at overveje akustikken, for selvom vi to ikke laver meget larm nu, og lydniveauet hjemme hos os som regel kun stiger, når vi sætter en film på, så er det noget andet, når der kommer børn. Heldigvis havde huset akustikvenlige gulve og lofter, så det var beroligende at vide, at det blev prioriteret.

Man kan ikke undgå at drømme sig væk
Typehuset havde – ligesom eurodan-huses andre typehuse – en moderne og skandinavisk indretning (som jo er meget vigtig for Kathrine), der appellerede meget til os. Stort lysindfald, rene linjer og velplacerede vinduespartier. Michael, som også er begyndt at interessere sig mere for boligdesign, var desuden så glad for møbleringen, at han var klar til at flytte ind med det samme, hvis det skulle være! xD. Kathrine ville dog nok stærkt foretrække at indrette det selv og sætte sit eget præg 😀

Og ja, hvad angår de mange rum og carporten, som alt sammen er mega luksus, har vi måske ikke strengt taget brug for det hele, og vi har i hvert fald ikke lige nu råd til det hele heller.

Så her var det rart at kunne snakke med rådgiveren derude, som tager imod en og kan hjælpe med at skelne mellem “need to have” og “nice to have” – og endda kan beregne ens præcise rådighedsbeløb i ethvert tænkeligt hus. Vi er nok nogle typer, der gerne vil sige “her er vores beløb, hvad kan vi få” og så få konkret og tryg rådgivning herom, hvor man sammen snakker om, hvad der er nødvendigt, og så kan man præsenteres for ekstra “udstyr”, der eventuelt er luft i økonomien til at tilføje. Måske det f.eks. ikke er nødvendigt med elektroniske vinduer i loftet, men det kunne dælme være dejligt at have! 😉

Som vi også nævnte i vores sidste bolig-indlæg, har Michaels arbejdsplads arbejdet sammen med eurodan-huse før, og vi kender derfor til historien bag eurodan-huse som en familieejet virksomhed med masser af hjerteblod og sjæl, der tager kunden i hånden og tilbyder tryghed hele vejen gennem processen. Samme fokus på tryghed oplevede vi til åbent hus arrangementet, og det var nu engang meget beroligende. Ud over den førnævnte sparring på “need to have” og “nice to have”, så fortalte rådgiveren os om “føraflevering” – dvs. at 14 dage før aflevering, så tager man ud og kigger på huset sammen med eurodan-huse for at gennemgå huset og afprøve ALT! Og hvis noget ikke er i orden, så bliver det fikset inden for de 14 dage.

Man har kun det sjov, man selv laver 😀

Kathrine fandt sig hurtigt til rette i stuen 😀 

At få bygget et typehus er en stor og vigtig beslutning, så vi er ret glade for at have fået denne oplevelse med. Det har gjort os en del klogere på hvor meget, vi ca. skal spare sammen, hvis vi vil udleve vores typehus-drøm. Ikke mindst ved vi nu mere om, hvilke fordele der er ved eurodan-huse (og typehuse generelt).

For os ser vi det at bygge nyt som havende mange fordele kontra at renovere et allerede eksisterende hus. For selvom man måske i udgangspunktet tænker, det er dyrere, så kommer der ikke den samme slags “uforudsete udgifter” eller “upraktiske lappeløsninger”, som når man renoverer. Og måske endnu vigtigere kan rummene blive fordelt præcist, som vi ønsker det. Det kan være svært at skabe i et hus, der skal renoveres, ikke umuligt, men mere besværligt.

Det sidste halve år har generelt været et skørt boligsøgnings-cirkus for os. Men vi håber på snart at lande i Aarhus – vi skal i hvert fald nok holde jer opdateret 😀

Du kan bestille et eurodan-huse katalog (eller blot se det online) her, hvis du gerne vil inspireres.

Har nogle af jer været til et lignende åbent hus arrangement før og/eller har I købt typehus? Hvis I har, ville vi være meget nysgerrig på at høre om jeres erfaringer 🙂

Flere billeder fra åbent hus

 

4 kommentarer

  • Kirsten

    Vores datter og svigersøn har byttet et eurodanhus og her godt et år efter de er flyttet ind er det stadig ikke i orden.
    Der har været utrolig mange ting, forkert placering af stikkontakter, store ridser i alle gulve, ødelagte bordplader og fordøren er skiftet 3 gange! Kun ved meget ihærdighed har det været muligt at få kontakt til den byggesagkyndige for at forsøge at få sagen afsluttet, så de har ikke oplevet processen som ret god. Tror ik de ville anbefale Eurodan hvis de blev spurgt, men trods fejl og mangler er det jo huse med en super indretning.
    Held og lykke med jeres søg en efter ny bolig, håber det bliver godt for jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kirsten

      Okay, det lyder da godt nok ærgerligt! Jeg håber, at den byggesagkyndige kan hjælpe dem med at få det hele afsluttet på god vis.

      Og mange tak skal du have 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Schäfer Hansen

    Jeg har boet i et Eurodan-hus for nogle år siden. Det var er dejligt hus og skønt man selv kunne bestemme hvilket eksempelvis køkken man gerne vil have.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Gitte

      Det er godt at høre, at det kan noget! Det virker også for os som en god blanding mellem at have et godt og moderne udgangspunkt, som bare fungerer – og så kan man selv få lov at justere op og ned på, hvad man præcist ønsker 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst #7