Det er ikke pinligt at være (voksen)jomfru

Vi har bygget os selv i LEGO!

Ikke en reklame – bare os der hygger os <3

Det har netop været min fødselsdag, og Michael har givet mig “LEGO Brickheadz Go Brick Me” – en version af LEGO Brickheadz (sjove LEGO-figurer), hvor man kan bygge sig selv eller hinanden! I tænker måske, hold da op en fødselsdagsgave at give sin kone, men jeg er virkelig glad for den!

LEGO Brickheadz har lidt en særlig historie for os allerede. Vi fik Aquaman og Wonder Woman i bryllupsgave af nogle af Michaels søde venner. I fødselsdagsgave gav jeg så Michael Skønheden og Udyret. I kan selv vurdere, hvem der er hvem, men jeg ved godt, hvem af Michael og mig, som går i gule kjoler – og det er ikke mig 😉 haha

Derfor var det egentlig også meget naturligt for os, at jeg skulle have LEGO Brickheadz i fødselsdagsgave. Det gjorde det desuden kun endnu federe, at det var Go Brick Me-udgaven!

Unboxing
Jeg må indrømme, at jeg først havde lidt svært ved at tage mig selv seriøst. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville blive en af de piger, som lavede en “unboxing” video, og så endda en med LEGO. Ej nej nej! Men det blev gjort. Og ærligt talt, så er der jo også noget lidt magisk ved at åbne en æske for første gang!



Konkurrence skal der til
Michael og jeg er konkurrencemennesker. Ingen af os er særligt hoverende, og vi tager det begge pænt at tabe, men konkurrence skal der til. Gerne ved enhver tænkelig lejlighed.

Vi besluttede os for to konkurrencer:

  1. Hvem bliver først færdig.
  2. Hvem får figuren til at ligne DEN ANDEN bedst.

Den sidste er klart den vigtigste, og den involverer jer!

Jeg har 100% haft et kæmpe forspring ift. det med at bygge LEGO. Jeg blev generelt færdig meget før Michael og lavede færre fejl. Så den første konkurrence, behøver vi nok slet ikke snakke om. Jeg vandt! 😉

Anden del kommer jeg ind på lidt længere nede.

Let the games begin
Vi fik åbnet æsken, kigget på alle delene, og vi følte egentlig, at vi godt kunne overskue det. Vi åbnede vildledningen (ja, sådan hedder det), og vi kom godt i gang. Dog gik det hurtigt op for os, at der så ud til at mangle vildt mange brikker. Vi kunne simpelthen ikke forstå, at LEGO ville lave så mangelfuld en æske! Men så fandt vi ud af, at den første instruktion var til kun at lave den helt hvide version. Det vil sige bare en slags guide til at lave en standard version, som man ikke kan eller har lyst til at lave to af alligevel, for det er jo meningen, at man skal bygge forskellige figurer – af sig selv eller andre.

Vi får besluttet os for farver, som vi begge ejer tøj i, og nu starter konkurrencen rigtigt. Vi får bygget kroppen og hovedformen og skal nu til det mere kreative og personlige. Jeg prøver at freestyle lidt med Michaels hår, da der ikke var en præcis instruktion til hans frisure, mens Michael kæmper med at finde de rigtige former og farver til hans figur. Derudover kunne man også tilføje forskellige sjove accessories til sin figur. Michael valgte en bog til mig (jeg er jo folkeskolelærer), mens jeg gav Michael et kamera og en blomst (til mig!).

Når man sådan bygger en anden person, så er der rigtig meget pillen fra hinanden igen. Men jeg er godt tilfreds med slutresultatet.

Nu til jeres del!
Hvem har lavet den mest vellignende LEGO-figur af den anden? Lad os høre i kommentarerne. Vi laver også en afstemning på Instagram Stories, og så afslører vi resultatet senere på Facebook og Instagram 😀

 

12 kommentarer

  • Karina

    Katrine har lavet Michael bedst 👍
    Også tror jeg Michael blev først færdig ✔️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Yay! Min kæreste og jeg gjorde præcis det samme i sommers! <3
    Synes generelt mandefigurer er nemmest at gøre genkendelige – synes også Michaelfiguren skal vinde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes bestemt at figuren af Michael er den der ligner bedst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Katrine din udgave af Michael er bedst. 👍 sorry Michael men Katrines er bedst 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susse

    Jeg synes figuren af Michael ligner bedst.
    Det er da en super fed gave, sådan et sæt bliver jeg da næsten også nød til at købe til min mand 😂 hvor købes det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anika

    Helt klart skal Michael vinde den sidste dyst, fordi du vandt den første Kathrine. 😘😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila Hejlskov

    Jeg syntes Michael ligner bedst, PS tillykke med jeres kærlighed må den vare ved 🍀❤️🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er de fine – jeg synes herre-figuren rammer ekstra plet, men det er close.
    Jeg har også bygget min kæreste og jeg som LEGO figure i Legoland, de står på hans kontor 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten Riis Thind

    Kan bedst lide Kathrines. Michael’s mangler mund ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Them Mygind

    Synes at Kathrine har vundet 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia

    Jeg synes at Kathrines figur af Michael er bedst (love the hair!!). Sorry Michael 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser virkelig sjovt ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er ikke pinligt at være (voksen)jomfru