Det I ikke så på tv - del 2

Vi overtog DR1’s Instagram i går!

Det har været en meget hektisk og spændende finale-uge for os. Som I kan se på billedet ovenover, så kulminerede det hele i går aftes med, at både mig og Kathrine var inde i Aftenshowet for at snakke om, hvordan det står til med os nu, og hvilke råd vi vil give andre par. Se vores interview på dr.dk. Efter programmet deltog vi også i en live-chat med seerne inde på DR’s hjemmeside, hvor vi svarede på en masse spørgsmål – alt fra statusopdatering på gamer-stolen til, hvad vi elsker ved hinanden. Vi tænker også at lave en Q&A her på bloggen snart!

Og så havde vi det også rigtig sjovt med at få lov at lave en Takeover af DR1’s Instagram-profil. Så mellem onsdag og torsdag aften gav vi den bare gas på deres Insta Stories. I kan se nogle af højdepunkterne nedenunder.

Får figurerne lov at overleve?

Fra DR1’s Instagram Stories, 18. oktober

Mine figurer har taget meget opmærksomhed denne sæson af ‘Gift ved første blik’. De har endda haft en special guest appearance i programmet ‘Dybvaaaaad!’. Her har de brugt et klip af mig, der siger, at “figurerne siger noget om mig”, hvortil Tobias Dybvad svarer: “Ja, at du har været single i meget lang tid. Et år per figur. Smølfefiguren tæller for to.” Av for den!

Flotte er de måske ikke, og det er nok også derfor, at hele 30% altså troede, at Kathrine ville forvise mine figurer til loftet. Heldigvis lever jeg med et meget tolerant menneske <3

Til dem, der ikke ved det, så består samlingen hovedsageligt af figurer, jeg har købt i forskellige lande. Og så er det faktisk ikke længere blot min samling, men vores fælles samling. Kathrine har tilføjet sine egne ‘venner’ – bl.a. en figur fra Bornholm (ja, det tæller som et andet land) og Spanien.

Sjove scorereplikker
Vi havde det også meget sjovt i tog-turen på vej til København med at prøve scorereplikker af på hinanden. Se to af dem her:

Q&A
Derudover svarede vi også på en masse spørgsmål. Faktisk blev der spurgt rigtig meget ind til, om vi ville have børn, hvornår, og hvad de skulle hedde. Det er lidt vildt at tænke over taget i betragtning, at vi kun har kendt hinanden i snart fem måneder – men vi synes egentlig kun, det er mega fedt, at folk er skruk på vores vegne 😀

Fra DR1’s Instagram Stories, 18. oktober

GVFB reunions
Efter vi ankom til København besluttede vi for os at lave en ‘Gift ved første blik’ edition af ‘Kender du typen?’. Vi gav hints til, hvilken tidligere deltager vi skulle møde, og de fleste seere derude formåede da også at gætte the mystery person: Nicolas som blev gift med Camilla i sæson 4. Han var super chill og rar at snakke med. Og så er han i øvrigt også en gamer, så nu har jeg en ny ven at spille med!

Fra DR1’s Instagram Stories, 18. oktober

Og så blev aftenen i øvrigt sluttet af på bedste manér med, at vi efter flere måneder endelig igen fik lov at møde manden, som i høj grad er ansvarlig for, at jeg er sammen med the love of my life i dag: Gert Martin Hald. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor taknemmelig jeg er for denne mands eksistens, visdom og generel goodguyness. Hvis du læser med, Gert, så endnu engang tusind tak for at have matchet mig med den dejligste person på hele jorden.

Elsker I ikke også Gert?

Fra DR1’s Instagram Stories, 18. oktober

8 kommentarer

  • Dorthe (Tuznelda)

    Dybvad har slet ikke forstået hvilken ære det er at få en varulve-smølf af mig :/ Jeg synes i hvert fald, at en persons “samlinger” siger MEGET om hvem de er inderst inde, så det glæder mig utroligt meget, at Kathrine også kan supplere med sine egne figurer … og, at de figurer ikke “bare” er en intetsigende “dims” fra Bahne 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heeej tuz ❤

      Super mega meget enig – og laver nok også snart et indlæg om figurerne 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Den måde, I blev præsenteret på sammen, men ikke vendt mod hinanden, virkede så ægte. For engangs skyld fulgte vi begge med, og vi håbede og troede på jer.
    Der kan komme knaster og svære ting undervejs, og børn, der ikke vil sove og slet ikke I deres egen seng., men som en sagde til en konfirmation af et af vores børnebørn “Man kan godt æde kameler, bare man tager en lille bid ad gangen. “

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Hjertelig tillykke med hinanden❤️I to passer SÅ godt sammen! I ønskes alt det bedste ✨
    Kh Kirsten

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michael og Kathrine

      Hej Kirsten

      Mange tak ❤. Der ramte eksperterne ret godt 😉

      Mvh. Michael

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Åh, hvor var det dog et glædeligt gensyn at se jer i Aftenshowet. I var jo søde som altid ❤️ Skal I holde jul sammen og skal Michael have nissehue på? 🎅🏻
    Kærlig hilsen Berit

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michael og Kathrine

      Hej Berit

      Tak! ❤

      Ikke nok med, at vi skal holde jul sammen – vi skal også have matchende jule-sweatere og nissehuer på! 😀

      Mvh. Michael

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det I ikke så på tv - del 2